Cotopaxi og Quilotoa

Dagen efter Amazonas tog vi på en tur til Cotopaxi – Ecuadors næsthøjeste og mest berømte aktive vulkan. Vi blev kørt et stykke op til toppen, jeg var lige ved at tro, at bilen ikke ville klare den. Derefter gik vi op til gletsjeren og hold op hvor var vinden stærk og sandet fyrede om ørene på os. Man kunne sagtens mærke højdeforskellen, der forårsagede hovedpine. Ligeledes er det ikke let at trække vejret i så tynd en luft. Det hjalp dog at få cocate på toppen. Ligeledes kunne man få et passtempel som bevis på, at man har været i 4864 meters højde.

(Ikke helt bloggerpotentiale ved billedet – det var godt nok koldt på toppen af vulkanen og en blæst af sand og aske fløj ind over os)

Herefter blev vi kørt et lille stykke ned, hvorefter resten af stykket skulle foregå på mountainbike. Efter at have underskrevet papirerne på, at det hele ville forgå på eget ansvar blev vi ellers sat fri. Hold op hvor kunne det gå hurtigt, når man ikke holdte i bremserne. Vi cyklede helt ned til en stor sø i nationalparken.

Vi spiste frokost sammen med gruppen og herefter blev Therese og jeg sat af ved et busstopsted til Latacunga. Fra Latacunga tog vi en direkte bus til Quilotoa. Vi havde regnet med, at det lille stykke ikke ville tage det lang tid, men vi glemte alt om bjergkørslen. Det tog 2,5 time at komme dertil. Vi blev dog lidt bekymret for, hvor vi ville havne. For vi havde ikke booket hostel. Udenfor var det blevet helt mørkt og der var ikke ret meget der lyste op i mørket. Da vi nåede til Quilotoa fandt vi heldigvis et hostel, fra hvor vi blev sat af. Vi blev mødt af en mor og hendes datter, der bød os hjerteligt velkommen. Det blev dog en kold fornøjelse at sove i 4000 meters højde uden isolering. Om morgen var der ligeledes kun et isbad. Vi fik dog endelig varmen, da vi kom nedenunder, hvor komfuret varmede spisestuen op. Vi blev ligeledes overrasket over at se kaniner løbe frit rundt i rummet. Det blev noget af en oplevelse at se små grå og hvide dværgvæddere løbe rundt. Ligeledes gik det også op for os, at familiemedlemmerne ikke snakkede spansk til hinanden, men sproget Kichwa. Mange af traditionerne så ud til at blive dette sted, da kvinderne gik traditionelt klædt med hat, sjal og lang fletning. Ligeledes blev pigens halskæde varmet over kakkelovnen inden, den blev taget på.

Herefter gik vi op for at se udover vulkankrateret Quilotoa. Dernæst besluttede vi os at gå helt ned til bunden.

På vej op kunne vi se, at man kunne leje en ridetur på hest. Det blev en sjov oplevelse og stakkels heste, der skulle bærer os hele vejen op. De holdte da også pauser. Vi fik dog tid til at nyde den skønne udsigt på vej op, hvilket var det hele værd.

Efterfølgende spiste vi frokost og tog en bus mod Latacunga for at fange en ny bus mod Baños de Agua Santas.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s