Baños

Så er tre fantastiske dag allerede gået i Baños. Baños de Agua Santas er virkelig stedet man skal tage hen, hvis man elsker natur og Adventure aktiviteter.

Vi prøvede River Rafting, som var virkelig sjovt – samtidig med man oplevede floden og de omgivende bjerge fra helt andet perspektiv. Vi havde kajakroer med, som tog billeder af os. Msan måd sige, at de var virkelig dygtige ift. at ro i disse bølger og stærke strømme. Ligeledes prøvede vi at hoppe i strømmene og afprøve flydeteknikker.

En anden aktivitet, vi fik prøvet i løbet af vores tid i Baños, var canyoning. Her skulle vandre op til et vandfald og  klatre ned af vandfaldet med vandet brusende i storhed over os. Da vi nåede ned til bunden fik vi prøvet at rutche ned af et vandfald, hvilket var super sjovt.

En af dagene tog vi ligeledes en bus til Casa del Arból. Et træhus, hvor man kunne blive gynget med udsigt over de grønne dale. Et obligatorisk sted at tage til for at kunne sige, man har været i Baños.

En anden dag tog vi også en Chiva-tur (En Chiva er en slags åben bus) af “Ruta de las Cascadas” (Vandfaldsruten) Den endte ud ved “Pailon del Diablo”, som er et kæmpe vandfald. Her gik vi over hængebroer og ned under vandfaldet.

En anden aktivitet vi fik prøvet, var at tage hen for at bade i “Termas de la Virgen” – termiske bade lige ved en kilde og det hele skulle altså være undergrundsopvarmet. Vi valgte at besøge de termiske bade om aftenen. Badene har aftenåben fra kl. 18-21. Det viste sig også, det var på dette tidspunkt, det var mest besøgt. Det skal desuden siges at have en badehætte på var et krav og vi var nødsaget til at leje nogle skriglyserrøde af slagsen. Dernæst prøvede vi at hoppe i badet nedenunder, men det blev en kort fornøjelse, da vandet var frygteligt brændende. Det var heller ikke mange, der benyttede den pool. Det var vist kun mødestedet for de ældre ecuadorianske mænd. Ovenpå var poolen rimelig fyldt, da vandet var ikke nær så varmt. Det blev så småt et fluepapir som aftenen skred frem. Man kunne ligeledes vælge at gå i koldvandsbassinet, men det valgte de færreste.

I morgen er næste stop Lima, Peru og vi siger farvel til Ecuador efter 3 fantastiske uger.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s