Ruten til Cuzco

Vi havde en uges tid til at opleve kysten syd for Lima.

Første stop på vejen blev Paracas. Her tog vi en tur ud til nogle fugleøer – Islas de Ballestas. Taget lugten var man ikke i tvivl om, hvilke dyr, der bosatte øerne. 😂 Vi så ligeledes søløver og pingviner på de små øer.

Paracas kandelaber geoglyf, der kun kan ses fra søsiden. Dens alder er dog ukendt, men formentlig fra 200 f.kr, da fund omkring den er fra denne periode.

Ligeledes besøgte vi Paracas nationalpark. Et smukt ørkenlandskab med gule og røde nuancer i kontrast til det dybe blå hav. På et tidspunkt, da vi stod og nød udsigten over havet, var vi utrolig heldig at spotte delfiner. Jeg blev helt overrasket, for det var det sidste jeg havde forestillet mig at se her.

Næste stop på vejen blev Huacachina – en oase midt i ørkenen lige ved den større by Ica. Her prøvede vi buggy tour og sandboarding.

Fra Huacachina tog vi for en dag til Nazca for at flyve oppe over de berømte Nazcalinjer. Flyveturen varede en halv time, så man skulle virkelig huske at nyde udsigten – ikke gennem kameraet. Her ses hunden nedenfor.

Om aftenen samme dag tog vi på pisco- og vintur i Ica. Her lærte vi alt om processen og fik selvfølgelig smagt en del forskellig vin og Pisco. Vi besøgte to forskellige bodegaer, som de kalder det.

Fra Huacachina tog vi en 13-timers natbus til Arequipa. Her tog vi på en endagstur til Colca Canyon, men jeg vil helt klart anbefale, at man havde noget mere tid pga. de store afstande og bjergkørslen går ikke lige just hurtig. Det var en super smuk tur med udsigt over dale og terrasser, hvor de blandt andet dyrker quinoa.

Vi oplevede ligeledes på turen udsigtspunktet til condorene. Vi var heldige at spotte flere. Dog efter en halv times ventetid var vi heldige.

På turen smagte vi ligeledes jugo de sancayo, som er en juice lavet af kaktus.

På turen kom vi op til udsigtspunktet til alle vulkanerne – her er vi oppe i 4900 meters højde.

Nu er vi så kommet til Cuzco, så følg med i min tur, når der kommer nye fortællinger herfra.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s