Iguazú vandfald og lidt mere til

Jeg fløj fra Buenos Aires til Puerto de Iguazú, herfra kunne jeg besøge verdens vidunder fra den argentinske side først. Selve byen Iguazú havde ikke meget at byde på. Man tager netop hertil for at se vandfaldene.

Cataratas de Iguazú – Den argentinske side

Vandfaldene er en af verdens vidundere. Det specielle dog ved vandfaldene er, at den ene side er argentinsk og den anden side er brasiliansk.

Første dag jeg besøgte den argentinske side jeg gik af alle gangstierne. Her var jeg heldig at spotte dyr. Det er ikke altid let. Det ved jeg fra Amazonas. Jeg var heldig at støde på nogle aber og ligeledes et bæltedyr. Næsebjørnene var der dog nok af. Det viste at, hvor der er mennesker er der mad. Det er dog så trist, at nogle mennesker finder på at fodre dyrene. Det ødelægger deres naturlige adfærd. Dette var en af grunden til at næsebjørne var så “agressive”.

Den sidste gangsti tog man et lille tog op til og så gik man bogstaveligt ud til det store vandfald “Devils Throat” og man stog bogstaveligt ovenpå. Man blev dog noget våd af alle vanddråberne.

Efterfølgende dag tog jeg på en bådtur, som jeg havde købt dagen forinden i nationalparken. Det var super sjovt, da man sejlede rundt i de skvulpende bølger og helt ind til vandfaldenee. Man fik bogstaveligt talt sig et brusebad.

Hito de tres fronteras

I Puerto Iguazú ligger monumentet og udkigspunktet for de tre grænser – landegrænsen mellem Argentina, Brasilien og Paraguay.

Cataratas do Iguaçu – Den brasilianske side

Næste dag tog jeg efter ankomst til Foz do Iguaçu til den brasilianske side af vandfaldene. Denne side er noget mindre og kan snildt gøres på en halv dag. Den brasilianske udsigt er dog spektakulær, fordi udsynet er lige på de store vandfald. Man får sige ligeledes et brusebad her, så det skal man være forberedt på, når man går ud på gangbroen. Men det er bestemt det hele værd!

Parque do Aves

På modsatte side af nationalparken ligger “Parque do Aves”. En fuglepark, hvor 40 % af dyrene er reddet dyr. “Animal trading” er et kæmpe problem verden over, da 6 millioner dyr hvert år bliver fjernet fra naturen og taget i fangenskab. Blandt andet havde fugleparken nogle få eksemplarer af en uddød fuglerart i naturen, som nu kun findes i fangenskab. Dyreparken havde en masse papegøjer, der var blevet mishandlet eller skadet.

Dyrene havde dog også andre fuglearter fra forskellige områder i Sydamerika samt resten af verden. Blandt andet en Kasuar – Verdens farligste fugl.

Ciudad del Este – Paraguay

Når man opholder sig i Foz do Iguaçu, så er det en oplagt mulighed at tage lige over på den anden side af floden for at besøge Paraguay og selvfølgelig få endnu et stempel i passet, der snart er fyldt op med stempler. Jeg tog bussen hen til broen, og krydsede den dernæst til fods for at komme over på den anden side. Ciudad de Este er shoppingbyen for billige tilbud på elektronik og etc. Det svarer lidt til at tage “syd for grænsen”.

Der er ikke meget at lave i Ciudad de Este, men man mærker straks at man er kommet til Sydamerikas fattigste land. Affald, knallerter, folk på gaden ovs. Det er helt grotesk at gå ind i shoppingcentrene, hvor alt er luksus indvendigt og så gå ud på gaden på ny.

Jeg vandrede ligeledes lidt udenfor centrum, hvor jeg kom til søen Arroyo Amambay, men var ikke helt klar over, hvor sikker Paraguay egentlig var, så måtte vende om… haha

Itaipu Bionacional

Verdens største vandkrafts dæmning. Den ene del er en del af Paraguay og den anden en del af Brasilien. Itaipu har også verdensrekorden siden 2016 for at have produceret mest strøm.

De tilbød forskellige ture, men skulle man ind i selve dæmningen og opleve generatorene ovs., så skulle man havde reserveret på forhånd. Jeg valgte deres mest populære tur – ‘Panoramic tour’. Her kørte man rundt i bus og standsede ved forskellige udsigtspunkter.

Her ses de største kamre. Desværre var det under renovering, så man kunne ikke se de massive vandmængder fosse ud.

Her ses den store kunstige sø, hvor der ligeledes er blevet holdt mange vandsportskonkurrencer og aktiviteter.

Marca das três fronteiras

Brasilianerne havde gjort noget mere ud af deres version af udsigtspunktet til de to andre grænser. Her skulle man betale for indgang. Selve monumentet lå ved et gammelt kloster, der nu var blevet sat lys på. Brasilianerne elsker fest og farver. Kl. 20:30 begyndte showet ved det ene springvand, der lå op til en gammel bygning fra jesuit missionærerne. Her fik man et barok-disney show, som jeg ville kalde det. Det er i hvert fald en helt ny måde at fortælle historien her.

Kl 21 startede næste show, hvor de viste de 3 landes nationaldanse; Tango fra Argentina, Samba fra Brasilien og folkedans fra Paraguay. Ligeledes en dans, der skulle markerer de oprindelige fra området.

Der kom fest og farver på dansene. Tango blev pludselig ikke så dramatisk og alvorlig, men fik tilføjet noget humor og selvfølgelig palietter til mændene også.

Buenos Aires – en blomstrende by

Buenos Aires er indtil nu den hovedstad i Sydamerika, der har været mest interessant at besøge. Man kan sagtens tilbringe en uges tid her uden at kede sig. Jeg har besøgt alt fra parker til boghandlere til at se tangoshow. Det er forår fortiden i Buenos Aires, hvilket gjorde at træerne var blomstret i en smuk lilla farve. Det var dog ikke kun træerne, der blomstrede, men en farverig kultur, der varierede blandt byens mange bydele.

Palermo

Jeg havde booket et hostal i bydelen Palmero en blomstrende kulturel bydel. Her var hyggelige caféer, barer og Street art. Et sted præget af ungdommen. Særligt fra torsdag til søndag var der liv i gaderne, når ‘los bonaerenses’ fik fri. Blandt andet gik jeg på bar og fik prøvet Asado – oksekød og chorizo og indmad såsom lever, blodpølse.

Om lørdagen blev der holdt et marked på ‘Plazoleta Julio Cortazar’ – Det var liv og glade dag og live musik. I området stiller musikanter sig op, særligt i weekenden, når der er liv i byen.

Rosedal de Palermo

Den skønne park er virkelig skøn at gå rundt i. Her opdager man hurtigt, hvor populært et sted dette er. Det er her folk fra Buenos Aires tager hen for at koble af. Ligeledes er der parkarealer omkring her, hvor folk motionere.

Museo de Artes Plásticas Eduardo Sívori

Dette er et fint lille museum, der ligger lige ved siden af parken Rosedal. Her var en kunstudstilling, samt hvad jeg kom for; en spændende tekstiludstilling. Personalet var super søde og jeg fik en gratis bog om kunstnerne samt gratis indgangsbillet.

Floralis Generalis

En kæmpe skulpturel blomst, der åbner sig ved solopgang og ved solnedgang igen lukker i. Blomsten er designet af arkitekten Eduardo Catalano og den blev indviet i 2002.

Cementerio de la Recoleta

En flot kirkegård i bydelen Recoleta, som bestemt er helt anderledes fra, hvad vi kender til i Danmark. Kirkegården er helt tilbagde fra år 1822 og kendetegner arkitekturen på stedet. Det var bestemt et besøg værd, at gå rundt på kirkegården i solskinnet.

El Ateneo Grand Splendid

Denne boghandel er absolut et must at besøge, når man krydser Buenos Aires. Det er virkelig en bogelskers store drøm. Et smukt teater, der er blevet forvandlet til en boghandel. Teateret er oprindeligt fra år 1919, men i år 2000 blev teateret lejet ud og blev altså forvandlet til den meget populære boghandel. The Guardian nominerede i 2008 boghandlen til verdens 2. smukkeste.

Bøgerne er dog på spansk, men man kan alligevel få en fornøjelse af at beundre de mange bøger i den store teatersal. Man kan sagtens selv tage en bog med og sætte sig “på scenenen” hvor der nu er en dejlig café eller sætte sig på en af ballonerne.

Museo de Bellas artes

Museet blev ligesom mange af de andre ting, jeg har berettet om, en gratis oplevelse den dag jeg besøgte museet. Her fik jeg set stor Europæiske kunstværker gennem historien fx Van Develde, Rembrandt, Monnet, Mattise, Goya og Gaugin. Men der var også stor Argentinsk kunst fra forskellige perioder og det var spændende at se Argentinsk kunst fra samme nyere perioder, fordi man ikke kendte til det.

MALBA

Museet for latinamerikansk kunst er stor permanent samling af store latinamerikanske kunstværker. Museet har ligeledes midlertige udstillinger med forskellige kunstnere.

DSCN0978.JPG

Plaza de Mayo

Plaza de Mayo er den centrale plaza. Man besøger den for at se præsidentpaladset, Cabildo de Buenos Aires (byrådet under kolonitiden) og Katedralen. Præsidentpalæet er malet lyserødt, hvilket ikke er hvad man forventer. Farven blev således, fordi den hvide farve repræsenterer et politisk parti og den røde ligeledes, derfor besluttede man at blande de to.

Librería de Ávilo

Dette var en hyggelig lille boghandel, hvor man kunne købe både nye og antikke bøger. Dette er Buenos Aires ældste boghandler og er helt tilbage fra 1785.

Café Tortoni

Dette er Buenos Aires ældste café. For overhovedet at komme ind, skulle man stå i kø – ligeså populær attraktion som La Glace i KBH. Her kunne man bestille lækre frokostretter og kager samt kaffe.

Puente de la mujer

Denne bro bliver kaldt Kvindens bro, fordi når broen drejer til side, når både skal forbi, så minder det om en kvinde, der danser Tango. Desværre kom ingen både forbi, så det blev aldrig røbet om denne fortælling skulle være sand eller ej.

CCK- Centrol Cultural Kirchner

Den smukke kulturcenter byder på udstillinger og shows. Man kan om morgenen gå hen og hører om de har et show for om aftenen og hvis et passer en, tilmelder man sig. Jeg gik rundt i bygningen for at se arkitekturen og kunsten.

Tango

Buenos Aires er byen for tango. Tango opstod i 1880-erne langs Río de la Plata og blev udviklet blandt de mange forskellige efterkommere af italienere, afrikanske slaver, spaniere samt gauchokulturen. Jeg tog ind og så et Tangoshow, men man kan fx også tage til ‘Milongas’ og se alm. danse eller selv prøve det af.

Jeg besluttede at tage til et traditionelt Tangoshow hos ‘Taconeando’ anbefalet af en af min fars argentinske kollegaer. Det hele foregik på spansk og det lille sted havde ikke kun besøg af turister, men også lokale, der kunne synge med på sangene. Showet startede 10:30, men man kommer gerne en time eller mere før for at spise sen aftensmad.

La Boca – El caminito

El Caminito er den berømte farverige gade “museum” i bydelen La Boca. Den ligger lige ud til havnen, hvilket ligeledes har præget bydelens udtryk. Desværre var området meget turistet og alle turistforretningerne stjal meget af gadens charme.

San Telmo – Feria de Antiguidades

San Telmo er Buenos Aires ældste nabolag. Jeg besøgte området en søndag eftermiddag. Jeg besøgte ‘Plaza Dorrego’, hvor der hver søndag bliver holdt et antikmarked. Det giver liv i gaden, og markedet var kæmpe stort. Ligeledes efterfulgtes der et kunsthåndværkmarked og boderne forsatte helt op til næste plads ‘Plaza de Mayo’. I dette område kom jeg også, forbi den danske kirke i Buenos Aires – desværre var den ikke åben, da jeg kom forbi stedet.

received_367061087396157.jpeg

Ushuaia – Tierra del Fuego

Jeg krydsede Beagle Chanel fra Puerto Navarino (en mindre havn på Isla Navarino) til Ushuaia. Dette var ingen nem proces eller billig. Kl 9 mødte jeg op på turistkontoret, men min reservation gennem hostel var åbenbart ikke til at finde – heldigvis kunne jeg komme til Ushuaia alligevel. Dernæst skulle jeg yderligere igennem den til chilenske udrejse proces hos Policia de Investigaciones, hvorefter jeg kunne blive kørt til Puerto Navarino. Her måtte jeg igen vente på båden fra Ushuai, fordi en hel argentinsk skoleklasse skulle på en tur til Puerto Williams. Vi var kun to turister i alt, der skulle med den lille speedbåd til Ushuaia. Det var en lidt vild oplevelse at rejse til Argentina på denne måde. Efter 4 timer fra startpunktet ved turistkontoret i Puertoo Williams, nåede jeg bredden på den anden side.

Parque Tierra del Fuego

Næste dag teamede jeg op med en canadisk pige og vi besluttede os for at trekke i Ildlandets nationalpark. Vi tog bussen derhen og vandreturen blev ligetil, fordi det mest af alt var fladt hele vejen. Vi vandrede langs med den fine kyste og helt op til søen “Lago Roca”. Dernæst forsatte vi turen til udsigtspunktet “Laguna Verde”, desværre var der en del ruter lukket i nationalparken, og da vi tidligere på morgen spurgte ved ankomst til indgangskontoret, lød svaret “Because of a wild bull”. Ret humoristisk måtte man trække på skuldrene og opgive at få det rigtige svar.

Fra “Laguna Verde” vandrede vi til Mirador Laptaia og derfra til busstopstedet ved “Puerto Arias”. Vi havde taget bussen kl 10 om morgen og nåede hermed kl. 16 bussen tilbage til Ushuaia, efter en del timers vandring. Derfor kunne vi godt tillade os, at del en hel “Tavle” med al slags kød.

Sejlads igennem Beaglestrædet til Isla Martillo

Jeg valgte at tage på en tur for at se pingviner – igen, igen. Pingviner i Punta Arenas for fem år tilbagde, pingviner i Sydafrika og på Galapagos, var ikke nok for mig. De små venner bliver ved med at overraske. Vejret var spektakulært med sol og meget lidt vind. Vi sejlede i sejlskib fra Puerto Alamanza ( ligger overfor Puerto Williams) gennem Beaglestrædet og rundt om Isla Gable og hen til pingvinen Isla Martillo Her så vi første koloni af de magellanske pingviner. Ligeledes så vi en koloni af cormoraner, der havde bygget reder ind kystsiden.

Næste koloni af pingviner var af racen Gentoo. Det sjove ved denne koloni var, at blandt disse havde en enlig kongepingvin slået sig ned. Nu måtte den virkelig føle sig som konge, blandt disse mindre pingviner. Naturen er virkelig forunderlig nogen gange.

Herefter sejlede vi ind igennem den smalle passagen og på vejen så vi da en Guanaco inde ved kysten. Vi stoppede her ved en comoranø samt en ø fuld af larmende søløver.

Turen var en god oplevelse, fordi man kun var 8 personer med på båden ift. andre både, hvor der normalt er 50 personer eller mere. Ligeledes stødte vi på ingen andre turistbåde, da vi sejlede rundt. Det var også lettere at komme tæt på dyrene med en lille sejlbåd.

Museo de Marítimo y del Presidio de Ushuaia

Jeg besøgte museet for søfart og fængslet i Ushuaia. Det var mange ofte barske historier om de første søfarer i området og helt op til 1900-tallet. Ligeledes bød museet på modeller af skibe, som var kommet hertil via ekspeditioner. Ligeledes fortalte den Ushuaia og Ildlandets første begyndelse.

Dette var stedet, hvor man kunne opleve alle de gamle fængselsgange samt celler. Fængslet blev forflyttet to gange før det endte i Ushuaia i 1902 af humanitære årsager. Det var først i 1920, at det blev konstrueret færdigt. Arbejdskraften var selvfølgelig fangerne selv. Fangerne blev ofte brugt til arbejdskraft i området fx i 1910 blev verdens sydligste jernbane udbygget.

1947 blev fængslet lukket og det blev transformeret til maritimt brug og siden i 1997 blev det forvandlet til museum.

El Calafate

Jeg tog over grænsen to dages tid. Her var jeg i den smukke by Calafate ved den store turkis sø. Det er anden gang, jeg besøger byen for at se gletsjeren Perito Moreno.

Denne gang ville jeg ikke blot se den fra udsigtspunktet, men også for at vandre henover gletsjeren. Det var en skør oplevelse, at skulle have særligt udstyr for at vandre på isen. Vi vandrede 1,5 times tid og undervejs stoppede vi op for at hører om gletsjeren og se på alle de små kilder. Vandet var så klart og rent, at man kunne drikke af det.

Vejret var fantastisk og jeg havde held, fordi om morgenen havde det regnet. Det var altså en skøn eftermiddagstur, der sluttede af med et sjus whiskey på toppen og isen var selfølge fra gletsjeren.