Baños

Så er tre fantastiske dag allerede gået i Baños. Baños de Agua Santas er virkelig stedet man skal tage hen, hvis man elsker natur og Adventure aktiviteter.

Vi prøvede River Rafting, som var virkelig sjovt – samtidig med man oplevede floden og de omgivende bjerge fra helt andet perspektiv. Vi havde kajakroer med, som tog billeder af os. Msan måd sige, at de var virkelig dygtige ift. at ro i disse bølger og stærke strømme. Ligeledes prøvede vi at hoppe i strømmene og afprøve flydeteknikker.

En anden aktivitet, vi fik prøvet i løbet af vores tid i Baños, var canyoning. Her skulle vandre op til et vandfald og  klatre ned af vandfaldet med vandet brusende i storhed over os. Da vi nåede ned til bunden fik vi prøvet at rutche ned af et vandfald, hvilket var super sjovt.

En af dagene tog vi ligeledes en bus til Casa del Arból. Et træhus, hvor man kunne blive gynget med udsigt over de grønne dale. Et obligatorisk sted at tage til for at kunne sige, man har været i Baños.

En anden dag tog vi også en Chiva-tur (En Chiva er en slags åben bus) af “Ruta de las Cascadas” (Vandfaldsruten) Den endte ud ved “Pailon del Diablo”, som er et kæmpe vandfald. Her gik vi over hængebroer og ned under vandfaldet.

En anden aktivitet vi fik prøvet, var at tage hen for at bade i “Termas de la Virgen” – termiske bade lige ved en kilde og det hele skulle altså være undergrundsopvarmet. Vi valgte at besøge de termiske bade om aftenen. Badene har aftenåben fra kl. 18-21. Det viste sig også, det var på dette tidspunkt, det var mest besøgt. Det skal desuden siges at have en badehætte på var et krav og vi var nødsaget til at leje nogle skriglyserrøde af slagsen. Dernæst prøvede vi at hoppe i badet nedenunder, men det blev en kort fornøjelse, da vandet var frygteligt brændende. Det var heller ikke mange, der benyttede den pool. Det var vist kun mødestedet for de ældre ecuadorianske mænd. Ovenpå var poolen rimelig fyldt, da vandet var ikke nær så varmt. Det blev så småt et fluepapir som aftenen skred frem. Man kunne ligeledes vælge at gå i koldvandsbassinet, men det valgte de færreste.

I morgen er næste stop Lima, Peru og vi siger farvel til Ecuador efter 3 fantastiske uger.

Cotopaxi og Quilotoa

Dagen efter Amazonas tog vi på en tur til Cotopaxi – Ecuadors næsthøjeste og mest berømte aktive vulkan. Vi blev kørt et stykke op til toppen, jeg var lige ved at tro, at bilen ikke ville klare den. Derefter gik vi op til gletsjeren og hold op hvor var vinden stærk og sandet fyrede om ørene på os. Man kunne sagtens mærke højdeforskellen, der forårsagede hovedpine. Ligeledes er det ikke let at trække vejret i så tynd en luft. Det hjalp dog at få cocate på toppen. Ligeledes kunne man få et passtempel som bevis på, at man har været i 4864 meters højde.

(Ikke helt bloggerpotentiale ved billedet – det var godt nok koldt på toppen af vulkanen og en blæst af sand og aske fløj ind over os)

Herefter blev vi kørt et lille stykke ned, hvorefter resten af stykket skulle foregå på mountainbike. Efter at have underskrevet papirerne på, at det hele ville forgå på eget ansvar blev vi ellers sat fri. Hold op hvor kunne det gå hurtigt, når man ikke holdte i bremserne. Vi cyklede helt ned til en stor sø i nationalparken.

Vi spiste frokost sammen med gruppen og herefter blev Therese og jeg sat af ved et busstopsted til Latacunga. Fra Latacunga tog vi en direkte bus til Quilotoa. Vi havde regnet med, at det lille stykke ikke ville tage det lang tid, men vi glemte alt om bjergkørslen. Det tog 2,5 time at komme dertil. Vi blev dog lidt bekymret for, hvor vi ville havne. For vi havde ikke booket hostel. Udenfor var det blevet helt mørkt og der var ikke ret meget der lyste op i mørket. Da vi nåede til Quilotoa fandt vi heldigvis et hostel, fra hvor vi blev sat af. Vi blev mødt af en mor og hendes datter, der bød os hjerteligt velkommen. Det blev dog en kold fornøjelse at sove i 4000 meters højde uden isolering. Om morgen var der ligeledes kun et isbad. Vi fik dog endelig varmen, da vi kom nedenunder, hvor komfuret varmede spisestuen op. Vi blev ligeledes overrasket over at se kaniner løbe frit rundt i rummet. Det blev noget af en oplevelse at se små grå og hvide dværgvæddere løbe rundt. Ligeledes gik det også op for os, at familiemedlemmerne ikke snakkede spansk til hinanden, men sproget Kichwa. Mange af traditionerne så ud til at blive dette sted, da kvinderne gik traditionelt klædt med hat, sjal og lang fletning. Ligeledes blev pigens halskæde varmet over kakkelovnen inden, den blev taget på.

Herefter gik vi op for at se udover vulkankrateret Quilotoa. Dernæst besluttede vi os at gå helt ned til bunden.

På vej op kunne vi se, at man kunne leje en ridetur på hest. Det blev en sjov oplevelse og stakkels heste, der skulle bærer os hele vejen op. De holdte da også pauser. Vi fik dog tid til at nyde den skønne udsigt på vej op, hvilket var det hele værd.

Efterfølgende spiste vi frokost og tog en bus mod Latacunga for at fange en ny bus mod Baños de Agua Santas.

Amazonastur – Taranteller, slanger, caimans & floddelfiner

Så er jeg kommet tilbage efter en lang tur ind i Amazonas. Kl. 23 om aftenen tog vi en natbus til Lago Agrio, hvorefter vi fra morgenstunden skulle kører 2 timer og derefter med motordrevne båd 2 timer for at komme ind Cuyabeno Wildlife Reserve.

Det blev en spændende tur med mange eksotiske dyr og mudder op til knæene. Første dag vi ankom spottede vi allerede en lille anakonda samt nogle aber i træerne. Det gik heller ikke lang tid før vi så papegøjer flyve over os og en masse farverige sommerfugle. Da vi ankom til vores Jungle Lodge startede vi med at spise frokost. Herefter tog vi med vores guide ud at se dyr og solnedgang over Laguna Grande. Det var bare så smukt! Her fik vi også mulighed for at bade i det lune vand. Da vi er i tørsæsonen falder vandstanden hele tiden en del for hver dag. Det kunne man allerede bemærke de efterfølgende dage.

Efter aftensmad gik vi en aftentur for at se på de nataktive dyr hovedsageligt insekter og edderkopper. Vi fik set alle mulige spænde edderkopper bl.a. en Wolf Spider.

Onsdag tog vi hen for at besøge et Siona community. På vej hertil fik vi set lyserrøde floddelfiner og ligeledes hoppede en fisk op i båden, fordi vandstanden er lav i dryseason. Dog føltes det ikke helt som dryseason – vi fik efterfølgende et ordentlig regnskyl – ikke noget at sige til, at det hedder regnskov Her skulle vi møde nogle af de oprindelige og vi skulle følge en kvinde, som ville vise os hvordan man høstede Yuca og laver Yucabrød. Herefter tog vi over for at møde en Shaman. Han viste os nogle ritualer, som normalt ville blive udført om aften og natten. Ligeledes fik vi lov til at smage Ayahuasca eller som de kalder Yagé, der er navnet på planten, Ayahuasca brygges på . Bare rolig, der skal 50 ml til før man for mærkelige Amazonas illusioner. Normalt vil shamanen drikke det og have syner hele natten, hvorefter han tidligt om morgen ville han nemlig kunne gå ud at finde de planter, som ville kunne helbrede klienten.

Ja, det regnede en del, da vi besøgte Siona Community.

(Nå ja, vi måtte bare have det klassiske turistfoto)

Derefter gik turen tilbage til Lodgen, hvor vi senere gjorde klar til, at vi skulle spotte Caimans. Om aften var Laguna Grande fyldt med Caimans og deres røde øjne lyste op i mørket. De blev dog ved med at forsvinde, når båden nærmede sig – de var en del sky. Lige pludselig holdte bådføreren ind til siden efter vores guides anvisning og de stod ud af båden. 5 min senere kom vores Guide tilbage med en baby Caiman og fik lov til at røre den! Derefter sejlede vi videre og fandt en 4 meter Caiman på tæt hold. Lidt senere en slange. Det blev en succesfuld tur.

Næste dag skulle vi afsted allerede inden kl. 6, da vi skulle se solopgang og spotte fugle. Laguna Grande blev ved med at overraske med skønheden og spændende dyr.

Torsdag tog vi ligeledes ud for at hike i junglen. Vi gik i 3 timer og så på planter og flere dyr såsom aber. Vi så teramitter, som man kunne smage – ja de smager faktisk af peanuts. Dernæst så vi citronmyrer og ja de smager som navnet siger. Den sidste del af turen kom som en overraskelse, da vores guide ville fører os igennem en sump. Han vidste lige hvordan man kom igennem. Men alle os andre stod i med mudder til knæene og stod nærmest på hovedet i. Det blev en mudderet tur. Vi klarede os igennem, men som det ikke var nok skulle vi nu selv ro i kano hele vejen tilbage til Lodgen.

Dernæst fik vi tid til afslapning og vi tog ud for at spotte flere dyr samt se den sidste solnedgang over Laguna Grande. Efterfølgende skulle vi lede efter Caimans igen, men desværre var månen mere fremme i dag, hvilket gør at reptilerne bliver mere sky. Vi fik set enkelte Caimans på afstand. Til gengæld fik vi set en slange. Guiden tog den simpelthen ned fra træet og vi kunne se den tæt på. Og ja gæt engang – vi fik lov til at røre en vild slange.

Herefter kom vi tilbage til Lodgen og efter aftensmad kom taranteller ud fra sidst bo. Den bor nemlig i bambussen i hytten. Det vidste sig dog, at der var langt flere tarantelbo. Rundt omkring var der små huller, hvor man nede i kunne antyde edderkoppen.

Fredag gik turen hele vejen tilbage til Quito af de små bjergveje.

Mindo

I dag tog vi til Mindo og prøvede Canopy – zipline i højderne. Det var en skøn oplevelse at glide over den såkaldte “Cloud forest”.

For at komme derhen tog vi en 2 1/2 timers bus fra Quito for sølle 3,10 $. Da vi ankom til Mindo købte vi billetter til Zipline parken. For at komme derhen skulle vi tage en taxi – så var det lige det, at det ikke er det nemmeste at finde i en lille by. Vi fandt så et turistkontor, hvor de kun talte spansk, men manden som arbejde der fungerede åbenbart også som taxichaffør. I al hast kørte vi i hans lille dyt til toppen af bjerget.

Det tog lidt over en time at gennemføre hele banen. Vi nåede det lige tidsnok til at komme med den sidste bus tilbage til Quito kl. 17:00.

Galapagos

Så er jeg vendt tilbage til fastlandet igen. Nu vil jeg prøve at berette om den lille uge og prøve at gøre det kort, men det bliver nok svært.

Det var noget af en skøn uge blandt fantastisk natur (noget regnfuldt) og ikke mindst mange dyr.

Første dag ankom vi med Gadventure til Senta Cruz – faktisk lander man på en utrolig tør og gold ø – Baltra, men så bliver man sejlet over til Santa Cruz. Her skulle vi overnatte den første aften oppe i “højlandet”. Naturen skiftede straks til regnfuld og frodig natur. Nu forstod man straks Galapagos’ mikroklimaer. Vi tog hen for at se kæmpeskildpadder og de er virkelig kæmpe! Vi så ligeledes skakter formeret af magma. Derefter tog vi tilbage til campen, som lå tæt på el Colapso. Et vulkancrater, som vi vandrede hele vejen ned i. Om aften, da vi skulle sove var det noget specielt at sove i telt blandt alle insekt og andre dyrelyde.

Næste dag besøgte vi Charles Darwins skildpaddecenter og så alle babyskildpadder. Ligeledes så vi Lonely George – en skildpadde, der er blevet bevaret, som desværre uddøde for nogle år siden. Herefter stod dem frokost og herefter blev vi sejlet over til den næste ø. 2 timers speedbådstur i store bølger. Undervejs var vi heldige at se en delfin springe op af vandet. Vi ankom til øen Floreana – en ø med ca. 160 indbyggere. Her blev vi indlogeret i en smuk træhytte. Dernæst tog vi ned til stranden, hvor der lå søløver og og iguaner, der dasede i eftermiddagssolen.

Næste dag skulle vi ud og snorkle. Vi snorklede med rokke, havskildpadder og masser af fisk. Efter frokost tid kørte vi op i højlandet til en vulkan, hvor der ligeledes var grotteformationer, hvor de første mennesker, der var kommet til øen, havde bosat sig. Da vi kom tilbage igen besluttede Therese og jeg at tage ud at snorkle igen til samme sted. Dog var tidevandet kommet til og det gjorde stranden mere ufremkommelig og meget store bølger. Men i vandet ventede en søløve på os, så vi tog mod til os og hoppede i. Det var helt utroligt, søløven var i hvert fald ikke genert og lave en masse tricks. Om aften stod den på bålhygge ved stranden. En uvirkelig oplevelse at sidde rund om bålet og se op på alle stjernerne og høre bølgerne slå ind mod kysten. Tænk at sidde at opleve det midt ude i Stillehavet.

Denne dag skulle vi til næste ø – Isabela. Jeg troede ikke Galapagos kunne blive smukkere, men vi blev ved kysten mødt af endnu turkist vand. Vi startede med at gå en tur langs de hvide sandstrand endnu engang fyldt af Iguanaer. Dernæst spiste vi al godt fra havet – hvilket vi gjorde hele ugen og selvfølgelig serveret med ris og stegte plantains (madbananer) Dernæst gik turen til et smukt campingområde, hvor vi skulle overnatte. Derefter tog vi op til vulkanen Santo Tomas – verdens anden største vulkancrater. Herefter sluttede dagen stille og roligt af.

Torsdag stod den på snorkling samt en gåtur på en lille ø. Her så vi en Galapagos pingvin, samt Blue footed bookes – det dyr jeg var allermest spændt på at se! Her fik vi set kæmpe søstjerner, endnu større havskildpadder og endda en hav iguana, der svømmede forbi.

Så gik dagen ellers med at slappe af i byen. Desværre var dagen noget regnfuld trods, at det er dryseason. Men vejret på Galapagos er meget uforudsigeligt.

Fredag skulle vi tilbage til Santa Cruz – denne sidste dag tilbragte vi på stranden. Her lejede Therese og jeg en kajak. Da vi roede rundt svømmede en lille haj forbi os. Vi så endda endnu en rokke og en del havskildpadder. Da vi skulle tilbage igen kom vi forbi en Blue footed boobie på tæt hold! Dog skal man huske Galapagos park regler – 2 meters afstand fra dyrene. Om aften spiste vi alle ude og vi fik stegt Brujo. Dernæst tog vi ud og fik drinks, men på Galapagos er alt dyrt, så det blev en kort “bytur” for alle.

Nu er vi tilbage i Quito igen og sidder på tagterrassen med udsigt over Quito. I morgen tager vi ud i Amazonas og møder endnu flere dyr.

La Mitad del Mundo

I dag var vi i midten af verden (Mitad Del Mundo), hvor gps-koordinaterne eftersigende skulle være 0°0’0″.

Vi var nogle timer undervejs for at nå derhen. Men transporten derhen var utrolig billig – vi måtte slippe 0,65 dollars pr person. Indgangbilletten kostede derimod 5 dollars. Man kan altså sparre mange penge ved ikke at hoppe i turistfælder og ture der koster flere 100 kr. 🙂

Herefter tog vi tilbage til Quito til den historiske bydel for at spise frokost i el Mercado Central. Her fik vi igen traditionel ecuadoriansk mad. Corvina con papas (fisk og kartofler), cheviche og popcorn samt kokos & brombær drik.

Sightseeing i Quito – At udfordre sig selv

I dag har vi været en del rundt i byen. Vi startede med at finde morgenmad og endte ud med at prøve en klassisk morgenmad med et twist, det bestod af det klassiske som røræg, juice og kaffe. Til det fik vi ostefyldte empanadas toppet med sukker.

Derefter gik turen til det historiske centrum, der pga sine mange kirker, pladser og bygninger er kommet på UNESCOs liste over verdenarv.

Herfra gik vi op af de mange hundrede trappetrin til el Panecillo – et udsigtspunkt over byen.

Dernæst gik turen til Pichincha – vi kørte i 18 min med kablebanen hele vejen til toppen. Her skulle der vise sig en udfordring. Da vi var kommet op til toppen, gik vi det sidste stykke op – her var der gynger. (Og hvem i alverden har fundet på denne kreative ide) Men hvorfor så ikke prøve at gynge ved en skrænt i mere end 4000 meters højde med udsigt over Quito og de omkringliggende bjerge og vulkaner. I starten en prøvelse, men det hele værd.

Herefter gik turen til hostellet efter en lang dag. Til aftensmad skulle vi prøve ecuadoriansk mad på en nærliggende restaurant. Til startsnack fik vi popcorn og tørrede madbananer med chilidip til. Hovedretten bestod af kød samt hvide kogte majskorn samt kartoffelkager og ikke mindst en af de bedste avocadoer. Til dessert bagt sandkage i bananblade. Alt samment var lækkert og meget anderledes fra det man kender hjemmefra.

Dagen bød på hele pakken og små jordskælvsrystelser kom lige inden sengetid, så hele værelset og sengen gyngede 😮 Så har man også den med på opleveren. 🐟🌎⛰