Escape til Uruguay – Afslappethed, mate & solskin

Colonia de Sacramento

Jeg besluttede i sidste øjeblik at tage med færgen fra Buenos Aires til Colonia på den anden side af floden ‘Rio de la Plata’. Således blev den kaldt, fordi Europæerne forventede at finde sølvet her. Det tog lige lidt over en time at komme til Colonia de Sacramento. Så man kan næsten kalde byen en forstad til Buenos Aires. Jeg tog aftenturen, hvilket betød jeg så solnedgangen henover Buenos Aires. Vejret var super skønt med klar himmel, så flottere solnedgang kunne ikke fås.

På færgen viste jeg allerede at jeg var på vej til Uruguay, da jeg allerede bemærkede uruguayernes tilbagelænethed og afslappethed. De drak alle deres mate te, også selvom det var godt varmt.

Colonia – den historiske del var ikķe ret stor, så man lærte det hurtigt at kende. Jeg startede allerede med at gå rundt i byen næste dag kl. halv 10. Her var byen endnu ikke stået op og turisterne var endnu ikke kommet til byen. Man kunne derfor gå i solen og nyde den friske brise og se på de historiske bygninger.

Den gamle bydel er nemlig portugisisk og er blevet markeret af UNESCO for dens bevaringsværdige bygninger. Colonia er nemlig Uruguays ældste by og blev grundlagt i 1680. Byen ligger desuden 177 km fra Montevideo. Jeg besluttede at tage på en ‘Walking tour’ gennem byen for at lære byens historie at kende. Turen startede ved byen oprindelige byport, som blev bygget for at beskytte sig mod spanierne.

Ligeledes kom vi forbi den kendte gade ‘Calle de los Suspiros’. Det var gaden for de prostituerede, ‘Suspiro’ betyder at trække vejret, deraf fik gaden således sit navn. Som man sagde så åndede søfolkene for kvinderne.

Dernæst kom vi forbi Bastionen, der ligge lige i retning mod Buenos Aires. Dernæst Det fine hvide fyrtårnet fra året 1857. Det ligger op af ruinerne fra et tidligere kloster. Ligeledes besøgte vi plazaen, hvor kirken ligger.

Fra plazaen kan man ligeledes skimte Buenos Aires i det fjerne.

Efter turen tog jeg sammen med en kvinde fra Mexico og en kvinde fra Buenos Aires ud at spise på en historisk restaurant Mesón de la Plaza.

Her fik vi lækre bøffer og så skulle man selvfølgelig smage Tannat rødvin, fordi særligt denne type vin skulle være den bedste fra egnen.

Dagen blev helt anderledes end regnet med. Netop dette er noget af det spændende ved at rejse. Man møder nye mennesker og får nye oplevelser. Vi endte med at leje en golfvogn og kørte ned af Strandvejen til Colonias nyere bydel.

Montevideo

Montevideo er en mindre hovedstad med lidt over 1,3 million indbyggere, så en noget mindre hovedstad sammenlignet med andre latinamerikanske hovedstæder. Her tog jeg kl. 10:30 på en ‘Free Walking tour’. Som tourguiden sagde, så tager Argentinerne til Uruguay, når der skal ro på dem, hvor Uruguayerne tager til Buenos Aires for at have en fest. Selvom der var næsten 30 graders varme, så drak guiden ligesom de fleste andre Urugayer alligevel varm Mate te.

Først og fremmest er Uruguay generelt unik for at have kontroversielle love; det eneste land i Sydamerika , hvor fri abort er tilladt, ligeledes er Marihuana helt legalt, dog kun for deres egen befolkning og de første sydamerikanske land, hvor ægteskab indgået mellem to af samme køn, er helt legalt.

‘Free Walking Tour’ startede fra uafhængighedspladsen, hvor der er et monument af José Artigas- personen, der hovedpersonen for Uruguays uafhængighed og neden under en mindesrum for lederen for uafhængighed. Fra plazaen kan man også se den karakteristiske bygning Palacio Salvo.

Herfra gik vi videre til næste stop – hvad der også er en særdeles vigtig del af deres identitet er fodbold. På gaden var der 2 tavler i jorden for at markerer de 2 gange Uruguay har vundet verdensmesterskaberne i Fodbold. Det er noget de er særlige stolte af!

Herefter gik vi videre til næste plads ‘Plaza de Constitución’, hvor der er et springvand. Dette springvand markerer deres konstitution. Men igen går tingene ikke for hurtige i dette land, for kunstneren havde bla. lavet stavefejl, men ingen havde tænkt på at rette op på fejlene trods springvandets historiske betydning. Ved pladsen lå ligeledes den store katedral, da vejret var ekstremt lummert, var det noget rart at komme ind i det kølige rum.

Sidste stop på turen blev ved Mercado del Puerto. Mercado del Puerto, Montevideo
Da Mercado del Puerto er bygget af engelske bygningskonstruktører med stålkonstruktioner støbt i Liverpool, UK. Det tog 3 år at færdiggøre byggeriet, og det blev indviet i 1868, på et tidspunkt hvor brugen af jernkonstruktioner i arkitektniske bygningsværker var noget relativt nyt, og først rigtigt kendt med Eiffeltårnet i Paris i 889.
Mercado del Puerto blev oprindelig bygget som marked for frugt, grønt og kød for alle de skibe der dengang anløb Montevideo’s havn. I dag er Mercado del Puerto hjemsted for en rækk restauranter, der serverer Uruguanske specialiteter samt specialbutikker for håndværksarbejder, og stedes oprindelse er gået lidt i glemmebogen.
Der er derfor også opstået en række anekdoter omkring stedets oprindelse. Et af disse, som min far har fået fortalte, er, at den oprindeligt var bygget som ny central togstation designet af selveste Eiffel. Historien er at stedet var bygget efter Eiffel’s tegninger, og han først kom til Montevideo i forbindelse med åbningen af banegården. Da så det først tog skal rulle ind på stationen, er historien så, at banegårdsbygningen viser sig for lav til toget, og at Eiffel øjeblikkeligt vente rundt, gik ned til havnen ogog første skib til Portsmouth for aldrig at vende tilbage.
Skæg historie, men Mercado del Puerto er altså som navnet antyder bygget som markedsplads for skibe der skulle proviantere mad, når de lagde til i Mondevideo.

Jeg spiste frokost på en af restauranterne og herefter bevægede jeg mig hen til Mirador Panoramico, hvor jeg tog elevatoren 22 etager op for at se udsigten over Montevideo og tage afsked med byen inden jeg skulle med bus og færge tilbage til Buenos Aires.