Buenos Aires – en blomstrende by

Buenos Aires er indtil nu den hovedstad i Sydamerika, der har været mest interessant at besøge. Man kan sagtens tilbringe en uges tid her uden at kede sig. Jeg har besøgt alt fra parker til boghandlere til at se tangoshow. Det er forår fortiden i Buenos Aires, hvilket gjorde at træerne var blomstret i en smuk lilla farve. Det var dog ikke kun træerne, der blomstrede, men en farverig kultur, der varierede blandt byens mange bydele.

Palermo

Jeg havde booket et hostal i bydelen Palmero en blomstrende kulturel bydel. Her var hyggelige caféer, barer og Street art. Et sted præget af ungdommen. Særligt fra torsdag til søndag var der liv i gaderne, når ‘los bonaerenses’ fik fri. Blandt andet gik jeg på bar og fik prøvet Asado – oksekød og chorizo og indmad såsom lever, blodpølse.

Om lørdagen blev der holdt et marked på ‘Plazoleta Julio Cortazar’ – Det var liv og glade dag og live musik. I området stiller musikanter sig op, særligt i weekenden, når der er liv i byen.

Rosedal de Palermo

Den skønne park er virkelig skøn at gå rundt i. Her opdager man hurtigt, hvor populært et sted dette er. Det er her folk fra Buenos Aires tager hen for at koble af. Ligeledes er der parkarealer omkring her, hvor folk motionere.

Museo de Artes Plásticas Eduardo Sívori

Dette er et fint lille museum, der ligger lige ved siden af parken Rosedal. Her var en kunstudstilling, samt hvad jeg kom for; en spændende tekstiludstilling. Personalet var super søde og jeg fik en gratis bog om kunstnerne samt gratis indgangsbillet.

Floralis Generalis

En kæmpe skulpturel blomst, der åbner sig ved solopgang og ved solnedgang igen lukker i. Blomsten er designet af arkitekten Eduardo Catalano og den blev indviet i 2002.

Cementerio de la Recoleta

En flot kirkegård i bydelen Recoleta, som bestemt er helt anderledes fra, hvad vi kender til i Danmark. Kirkegården er helt tilbagde fra år 1822 og kendetegner arkitekturen på stedet. Det var bestemt et besøg værd, at gå rundt på kirkegården i solskinnet.

El Ateneo Grand Splendid

Denne boghandel er absolut et must at besøge, når man krydser Buenos Aires. Det er virkelig en bogelskers store drøm. Et smukt teater, der er blevet forvandlet til en boghandel. Teateret er oprindeligt fra år 1919, men i år 2000 blev teateret lejet ud og blev altså forvandlet til den meget populære boghandel. The Guardian nominerede i 2008 boghandlen til verdens 2. smukkeste.

Bøgerne er dog på spansk, men man kan alligevel få en fornøjelse af at beundre de mange bøger i den store teatersal. Man kan sagtens selv tage en bog med og sætte sig “på scenenen” hvor der nu er en dejlig café eller sætte sig på en af ballonerne.

Museo de Bellas artes

Museet blev ligesom mange af de andre ting, jeg har berettet om, en gratis oplevelse den dag jeg besøgte museet. Her fik jeg set stor Europæiske kunstværker gennem historien fx Van Develde, Rembrandt, Monnet, Mattise, Goya og Gaugin. Men der var også stor Argentinsk kunst fra forskellige perioder og det var spændende at se Argentinsk kunst fra samme nyere perioder, fordi man ikke kendte til det.

MALBA

Museet for latinamerikansk kunst er stor permanent samling af store latinamerikanske kunstværker. Museet har ligeledes midlertige udstillinger med forskellige kunstnere.

DSCN0978.JPG

Plaza de Mayo

Plaza de Mayo er den centrale plaza. Man besøger den for at se præsidentpaladset, Cabildo de Buenos Aires (byrådet under kolonitiden) og Katedralen. Præsidentpalæet er malet lyserødt, hvilket ikke er hvad man forventer. Farven blev således, fordi den hvide farve repræsenterer et politisk parti og den røde ligeledes, derfor besluttede man at blande de to.

Librería de Ávilo

Dette var en hyggelig lille boghandel, hvor man kunne købe både nye og antikke bøger. Dette er Buenos Aires ældste boghandler og er helt tilbage fra 1785.

Café Tortoni

Dette er Buenos Aires ældste café. For overhovedet at komme ind, skulle man stå i kø – ligeså populær attraktion som La Glace i KBH. Her kunne man bestille lækre frokostretter og kager samt kaffe.

Puente de la mujer

Denne bro bliver kaldt Kvindens bro, fordi når broen drejer til side, når både skal forbi, så minder det om en kvinde, der danser Tango. Desværre kom ingen både forbi, så det blev aldrig røbet om denne fortælling skulle være sand eller ej.

CCK- Centrol Cultural Kirchner

Den smukke kulturcenter byder på udstillinger og shows. Man kan om morgenen gå hen og hører om de har et show for om aftenen og hvis et passer en, tilmelder man sig. Jeg gik rundt i bygningen for at se arkitekturen og kunsten.

Tango

Buenos Aires er byen for tango. Tango opstod i 1880-erne langs Río de la Plata og blev udviklet blandt de mange forskellige efterkommere af italienere, afrikanske slaver, spaniere samt gauchokulturen. Jeg tog ind og så et Tangoshow, men man kan fx også tage til ‘Milongas’ og se alm. danse eller selv prøve det af.

Jeg besluttede at tage til et traditionelt Tangoshow hos ‘Taconeando’ anbefalet af en af min fars argentinske kollegaer. Det hele foregik på spansk og det lille sted havde ikke kun besøg af turister, men også lokale, der kunne synge med på sangene. Showet startede 10:30, men man kommer gerne en time eller mere før for at spise sen aftensmad.

La Boca – El caminito

El Caminito er den berømte farverige gade “museum” i bydelen La Boca. Den ligger lige ud til havnen, hvilket ligeledes har præget bydelens udtryk. Desværre var området meget turistet og alle turistforretningerne stjal meget af gadens charme.

San Telmo – Feria de Antiguidades

San Telmo er Buenos Aires ældste nabolag. Jeg besøgte området en søndag eftermiddag. Jeg besøgte ‘Plaza Dorrego’, hvor der hver søndag bliver holdt et antikmarked. Det giver liv i gaden, og markedet var kæmpe stort. Ligeledes efterfulgtes der et kunsthåndværkmarked og boderne forsatte helt op til næste plads ‘Plaza de Mayo’. I dette område kom jeg også, forbi den danske kirke i Buenos Aires – desværre var den ikke åben, da jeg kom forbi stedet.

received_367061087396157.jpeg

Escape til Uruguay – Afslappethed, mate & solskin

Colonia de Sacramento

Jeg besluttede i sidste øjeblik at tage med færgen fra Buenos Aires til Colonia på den anden side af floden ‘Rio de la Plata’. Således blev den kaldt, fordi Europæerne forventede at finde sølvet her. Det tog lige lidt over en time at komme til Colonia de Sacramento. Så man kan næsten kalde byen en forstad til Buenos Aires. Jeg tog aftenturen, hvilket betød jeg så solnedgangen henover Buenos Aires. Vejret var super skønt med klar himmel, så flottere solnedgang kunne ikke fås.

På færgen viste jeg allerede at jeg var på vej til Uruguay, da jeg allerede bemærkede uruguayernes tilbagelænethed og afslappethed. De drak alle deres mate te, også selvom det var godt varmt.

Colonia – den historiske del var ikķe ret stor, så man lærte det hurtigt at kende. Jeg startede allerede med at gå rundt i byen næste dag kl. halv 10. Her var byen endnu ikke stået op og turisterne var endnu ikke kommet til byen. Man kunne derfor gå i solen og nyde den friske brise og se på de historiske bygninger.

Den gamle bydel er nemlig portugisisk og er blevet markeret af UNESCO for dens bevaringsværdige bygninger. Colonia er nemlig Uruguays ældste by og blev grundlagt i 1680. Byen ligger desuden 177 km fra Montevideo. Jeg besluttede at tage på en ‘Walking tour’ gennem byen for at lære byens historie at kende. Turen startede ved byen oprindelige byport, som blev bygget for at beskytte sig mod spanierne.

Ligeledes kom vi forbi den kendte gade ‘Calle de los Suspiros’. Det var gaden for de prostituerede, ‘Suspiro’ betyder at trække vejret, deraf fik gaden således sit navn. Som man sagde så åndede søfolkene for kvinderne.

Dernæst kom vi forbi Bastionen, der ligge lige i retning mod Buenos Aires. Dernæst Det fine hvide fyrtårnet fra året 1857. Det ligger op af ruinerne fra et tidligere kloster. Ligeledes besøgte vi plazaen, hvor kirken ligger.

Fra plazaen kan man ligeledes skimte Buenos Aires i det fjerne.

Efter turen tog jeg sammen med en kvinde fra Mexico og en kvinde fra Buenos Aires ud at spise på en historisk restaurant Mesón de la Plaza.

Her fik vi lækre bøffer og så skulle man selvfølgelig smage Tannat rødvin, fordi særligt denne type vin skulle være den bedste fra egnen.

Dagen blev helt anderledes end regnet med. Netop dette er noget af det spændende ved at rejse. Man møder nye mennesker og får nye oplevelser. Vi endte med at leje en golfvogn og kørte ned af Strandvejen til Colonias nyere bydel.

Montevideo

Montevideo er en mindre hovedstad med lidt over 1,3 million indbyggere, så en noget mindre hovedstad sammenlignet med andre latinamerikanske hovedstæder. Her tog jeg kl. 10:30 på en ‘Free Walking tour’. Som tourguiden sagde, så tager Argentinerne til Uruguay, når der skal ro på dem, hvor Uruguayerne tager til Buenos Aires for at have en fest. Selvom der var næsten 30 graders varme, så drak guiden ligesom de fleste andre Urugayer alligevel varm Mate te.

Først og fremmest er Uruguay generelt unik for at have kontroversielle love; det eneste land i Sydamerika , hvor fri abort er tilladt, ligeledes er Marihuana helt legalt, dog kun for deres egen befolkning og de første sydamerikanske land, hvor ægteskab indgået mellem to af samme køn, er helt legalt.

‘Free Walking Tour’ startede fra uafhængighedspladsen, hvor der er et monument af José Artigas- personen, der hovedpersonen for Uruguays uafhængighed og neden under en mindesrum for lederen for uafhængighed. Fra plazaen kan man også se den karakteristiske bygning Palacio Salvo.

Herfra gik vi videre til næste stop – hvad der også er en særdeles vigtig del af deres identitet er fodbold. På gaden var der 2 tavler i jorden for at markerer de 2 gange Uruguay har vundet verdensmesterskaberne i Fodbold. Det er noget de er særlige stolte af!

Herefter gik vi videre til næste plads ‘Plaza de Constitución’, hvor der er et springvand. Dette springvand markerer deres konstitution. Men igen går tingene ikke for hurtige i dette land, for kunstneren havde bla. lavet stavefejl, men ingen havde tænkt på at rette op på fejlene trods springvandets historiske betydning. Ved pladsen lå ligeledes den store katedral, da vejret var ekstremt lummert, var det noget rart at komme ind i det kølige rum.

Sidste stop på turen blev ved Mercado del Puerto. Mercado del Puerto, Montevideo
Da Mercado del Puerto er bygget af engelske bygningskonstruktører med stålkonstruktioner støbt i Liverpool, UK. Det tog 3 år at færdiggøre byggeriet, og det blev indviet i 1868, på et tidspunkt hvor brugen af jernkonstruktioner i arkitektniske bygningsværker var noget relativt nyt, og først rigtigt kendt med Eiffeltårnet i Paris i 889.
Mercado del Puerto blev oprindelig bygget som marked for frugt, grønt og kød for alle de skibe der dengang anløb Montevideo’s havn. I dag er Mercado del Puerto hjemsted for en rækk restauranter, der serverer Uruguanske specialiteter samt specialbutikker for håndværksarbejder, og stedes oprindelse er gået lidt i glemmebogen.
Der er derfor også opstået en række anekdoter omkring stedets oprindelse. Et af disse, som min far har fået fortalte, er, at den oprindeligt var bygget som ny central togstation designet af selveste Eiffel. Historien er at stedet var bygget efter Eiffel’s tegninger, og han først kom til Montevideo i forbindelse med åbningen af banegården. Da så det først tog skal rulle ind på stationen, er historien så, at banegårdsbygningen viser sig for lav til toget, og at Eiffel øjeblikkeligt vente rundt, gik ned til havnen ogog første skib til Portsmouth for aldrig at vende tilbage.
Skæg historie, men Mercado del Puerto er altså som navnet antyder bygget som markedsplads for skibe der skulle proviantere mad, når de lagde til i Mondevideo.

Jeg spiste frokost på en af restauranterne og herefter bevægede jeg mig hen til Mirador Panoramico, hvor jeg tog elevatoren 22 etager op for at se udsigten over Montevideo og tage afsked med byen inden jeg skulle med bus og færge tilbage til Buenos Aires.