Iguazú vandfald og lidt mere til

Jeg fløj fra Buenos Aires til Puerto de Iguazú, herfra kunne jeg besøge verdens vidunder fra den argentinske side først. Selve byen Iguazú havde ikke meget at byde på. Man tager netop hertil for at se vandfaldene.

Cataratas de Iguazú – Den argentinske side

Vandfaldene er en af verdens vidundere. Det specielle dog ved vandfaldene er, at den ene side er argentinsk og den anden side er brasiliansk.

Første dag jeg besøgte den argentinske side jeg gik af alle gangstierne. Her var jeg heldig at spotte dyr. Det er ikke altid let. Det ved jeg fra Amazonas. Jeg var heldig at støde på nogle aber og ligeledes et bæltedyr. Næsebjørnene var der dog nok af. Det viste at, hvor der er mennesker er der mad. Det er dog så trist, at nogle mennesker finder på at fodre dyrene. Det ødelægger deres naturlige adfærd. Dette var en af grunden til at næsebjørne var så “agressive”.

Den sidste gangsti tog man et lille tog op til og så gik man bogstaveligt ud til det store vandfald “Devils Throat” og man stog bogstaveligt ovenpå. Man blev dog noget våd af alle vanddråberne.

Efterfølgende dag tog jeg på en bådtur, som jeg havde købt dagen forinden i nationalparken. Det var super sjovt, da man sejlede rundt i de skvulpende bølger og helt ind til vandfaldenee. Man fik bogstaveligt talt sig et brusebad.

Hito de tres fronteras

I Puerto Iguazú ligger monumentet og udkigspunktet for de tre grænser – landegrænsen mellem Argentina, Brasilien og Paraguay.

Cataratas do Iguaçu – Den brasilianske side

Næste dag tog jeg efter ankomst til Foz do Iguaçu til den brasilianske side af vandfaldene. Denne side er noget mindre og kan snildt gøres på en halv dag. Den brasilianske udsigt er dog spektakulær, fordi udsynet er lige på de store vandfald. Man får sige ligeledes et brusebad her, så det skal man være forberedt på, når man går ud på gangbroen. Men det er bestemt det hele værd!

Parque do Aves

På modsatte side af nationalparken ligger “Parque do Aves”. En fuglepark, hvor 40 % af dyrene er reddet dyr. “Animal trading” er et kæmpe problem verden over, da 6 millioner dyr hvert år bliver fjernet fra naturen og taget i fangenskab. Blandt andet havde fugleparken nogle få eksemplarer af en uddød fuglerart i naturen, som nu kun findes i fangenskab. Dyreparken havde en masse papegøjer, der var blevet mishandlet eller skadet.

Dyrene havde dog også andre fuglearter fra forskellige områder i Sydamerika samt resten af verden. Blandt andet en Kasuar – Verdens farligste fugl.

Ciudad del Este – Paraguay

Når man opholder sig i Foz do Iguaçu, så er det en oplagt mulighed at tage lige over på den anden side af floden for at besøge Paraguay og selvfølgelig få endnu et stempel i passet, der snart er fyldt op med stempler. Jeg tog bussen hen til broen, og krydsede den dernæst til fods for at komme over på den anden side. Ciudad de Este er shoppingbyen for billige tilbud på elektronik og etc. Det svarer lidt til at tage “syd for grænsen”.

Der er ikke meget at lave i Ciudad de Este, men man mærker straks at man er kommet til Sydamerikas fattigste land. Affald, knallerter, folk på gaden ovs. Det er helt grotesk at gå ind i shoppingcentrene, hvor alt er luksus indvendigt og så gå ud på gaden på ny.

Jeg vandrede ligeledes lidt udenfor centrum, hvor jeg kom til søen Arroyo Amambay, men var ikke helt klar over, hvor sikker Paraguay egentlig var, så måtte vende om… haha

Itaipu Bionacional

Verdens største vandkrafts dæmning. Den ene del er en del af Paraguay og den anden en del af Brasilien. Itaipu har også verdensrekorden siden 2016 for at have produceret mest strøm.

De tilbød forskellige ture, men skulle man ind i selve dæmningen og opleve generatorene ovs., så skulle man havde reserveret på forhånd. Jeg valgte deres mest populære tur – ‘Panoramic tour’. Her kørte man rundt i bus og standsede ved forskellige udsigtspunkter.

Her ses de største kamre. Desværre var det under renovering, så man kunne ikke se de massive vandmængder fosse ud.

Her ses den store kunstige sø, hvor der ligeledes er blevet holdt mange vandsportskonkurrencer og aktiviteter.

Marca das três fronteiras

Brasilianerne havde gjort noget mere ud af deres version af udsigtspunktet til de to andre grænser. Her skulle man betale for indgang. Selve monumentet lå ved et gammelt kloster, der nu var blevet sat lys på. Brasilianerne elsker fest og farver. Kl. 20:30 begyndte showet ved det ene springvand, der lå op til en gammel bygning fra jesuit missionærerne. Her fik man et barok-disney show, som jeg ville kalde det. Det er i hvert fald en helt ny måde at fortælle historien her.

Kl 21 startede næste show, hvor de viste de 3 landes nationaldanse; Tango fra Argentina, Samba fra Brasilien og folkedans fra Paraguay. Ligeledes en dans, der skulle markerer de oprindelige fra området.

Der kom fest og farver på dansene. Tango blev pludselig ikke så dramatisk og alvorlig, men fik tilføjet noget humor og selvfølgelig palietter til mændene også.

Buenos Aires – en blomstrende by

Buenos Aires er indtil nu den hovedstad i Sydamerika, der har været mest interessant at besøge. Man kan sagtens tilbringe en uges tid her uden at kede sig. Jeg har besøgt alt fra parker til boghandlere til at se tangoshow. Det er forår fortiden i Buenos Aires, hvilket gjorde at træerne var blomstret i en smuk lilla farve. Det var dog ikke kun træerne, der blomstrede, men en farverig kultur, der varierede blandt byens mange bydele.

Palermo

Jeg havde booket et hostal i bydelen Palmero en blomstrende kulturel bydel. Her var hyggelige caféer, barer og Street art. Et sted præget af ungdommen. Særligt fra torsdag til søndag var der liv i gaderne, når ‘los bonaerenses’ fik fri. Blandt andet gik jeg på bar og fik prøvet Asado – oksekød og chorizo og indmad såsom lever, blodpølse.

Om lørdagen blev der holdt et marked på ‘Plazoleta Julio Cortazar’ – Det var liv og glade dag og live musik. I området stiller musikanter sig op, særligt i weekenden, når der er liv i byen.

Rosedal de Palermo

Den skønne park er virkelig skøn at gå rundt i. Her opdager man hurtigt, hvor populært et sted dette er. Det er her folk fra Buenos Aires tager hen for at koble af. Ligeledes er der parkarealer omkring her, hvor folk motionere.

Museo de Artes Plásticas Eduardo Sívori

Dette er et fint lille museum, der ligger lige ved siden af parken Rosedal. Her var en kunstudstilling, samt hvad jeg kom for; en spændende tekstiludstilling. Personalet var super søde og jeg fik en gratis bog om kunstnerne samt gratis indgangsbillet.

Floralis Generalis

En kæmpe skulpturel blomst, der åbner sig ved solopgang og ved solnedgang igen lukker i. Blomsten er designet af arkitekten Eduardo Catalano og den blev indviet i 2002.

Cementerio de la Recoleta

En flot kirkegård i bydelen Recoleta, som bestemt er helt anderledes fra, hvad vi kender til i Danmark. Kirkegården er helt tilbagde fra år 1822 og kendetegner arkitekturen på stedet. Det var bestemt et besøg værd, at gå rundt på kirkegården i solskinnet.

El Ateneo Grand Splendid

Denne boghandel er absolut et must at besøge, når man krydser Buenos Aires. Det er virkelig en bogelskers store drøm. Et smukt teater, der er blevet forvandlet til en boghandel. Teateret er oprindeligt fra år 1919, men i år 2000 blev teateret lejet ud og blev altså forvandlet til den meget populære boghandel. The Guardian nominerede i 2008 boghandlen til verdens 2. smukkeste.

Bøgerne er dog på spansk, men man kan alligevel få en fornøjelse af at beundre de mange bøger i den store teatersal. Man kan sagtens selv tage en bog med og sætte sig “på scenenen” hvor der nu er en dejlig café eller sætte sig på en af ballonerne.

Museo de Bellas artes

Museet blev ligesom mange af de andre ting, jeg har berettet om, en gratis oplevelse den dag jeg besøgte museet. Her fik jeg set stor Europæiske kunstværker gennem historien fx Van Develde, Rembrandt, Monnet, Mattise, Goya og Gaugin. Men der var også stor Argentinsk kunst fra forskellige perioder og det var spændende at se Argentinsk kunst fra samme nyere perioder, fordi man ikke kendte til det.

MALBA

Museet for latinamerikansk kunst er stor permanent samling af store latinamerikanske kunstværker. Museet har ligeledes midlertige udstillinger med forskellige kunstnere.

DSCN0978.JPG

Plaza de Mayo

Plaza de Mayo er den centrale plaza. Man besøger den for at se præsidentpaladset, Cabildo de Buenos Aires (byrådet under kolonitiden) og Katedralen. Præsidentpalæet er malet lyserødt, hvilket ikke er hvad man forventer. Farven blev således, fordi den hvide farve repræsenterer et politisk parti og den røde ligeledes, derfor besluttede man at blande de to.

Librería de Ávilo

Dette var en hyggelig lille boghandel, hvor man kunne købe både nye og antikke bøger. Dette er Buenos Aires ældste boghandler og er helt tilbage fra 1785.

Café Tortoni

Dette er Buenos Aires ældste café. For overhovedet at komme ind, skulle man stå i kø – ligeså populær attraktion som La Glace i KBH. Her kunne man bestille lækre frokostretter og kager samt kaffe.

Puente de la mujer

Denne bro bliver kaldt Kvindens bro, fordi når broen drejer til side, når både skal forbi, så minder det om en kvinde, der danser Tango. Desværre kom ingen både forbi, så det blev aldrig røbet om denne fortælling skulle være sand eller ej.

CCK- Centrol Cultural Kirchner

Den smukke kulturcenter byder på udstillinger og shows. Man kan om morgenen gå hen og hører om de har et show for om aftenen og hvis et passer en, tilmelder man sig. Jeg gik rundt i bygningen for at se arkitekturen og kunsten.

Tango

Buenos Aires er byen for tango. Tango opstod i 1880-erne langs Río de la Plata og blev udviklet blandt de mange forskellige efterkommere af italienere, afrikanske slaver, spaniere samt gauchokulturen. Jeg tog ind og så et Tangoshow, men man kan fx også tage til ‘Milongas’ og se alm. danse eller selv prøve det af.

Jeg besluttede at tage til et traditionelt Tangoshow hos ‘Taconeando’ anbefalet af en af min fars argentinske kollegaer. Det hele foregik på spansk og det lille sted havde ikke kun besøg af turister, men også lokale, der kunne synge med på sangene. Showet startede 10:30, men man kommer gerne en time eller mere før for at spise sen aftensmad.

La Boca – El caminito

El Caminito er den berømte farverige gade “museum” i bydelen La Boca. Den ligger lige ud til havnen, hvilket ligeledes har præget bydelens udtryk. Desværre var området meget turistet og alle turistforretningerne stjal meget af gadens charme.

San Telmo – Feria de Antiguidades

San Telmo er Buenos Aires ældste nabolag. Jeg besøgte området en søndag eftermiddag. Jeg besøgte ‘Plaza Dorrego’, hvor der hver søndag bliver holdt et antikmarked. Det giver liv i gaden, og markedet var kæmpe stort. Ligeledes efterfulgtes der et kunsthåndværkmarked og boderne forsatte helt op til næste plads ‘Plaza de Mayo’. I dette område kom jeg også, forbi den danske kirke i Buenos Aires – desværre var den ikke åben, da jeg kom forbi stedet.

received_367061087396157.jpeg

Escape til Uruguay – Afslappethed, mate & solskin

Colonia de Sacramento

Jeg besluttede i sidste øjeblik at tage med færgen fra Buenos Aires til Colonia på den anden side af floden ‘Rio de la Plata’. Således blev den kaldt, fordi Europæerne forventede at finde sølvet her. Det tog lige lidt over en time at komme til Colonia de Sacramento. Så man kan næsten kalde byen en forstad til Buenos Aires. Jeg tog aftenturen, hvilket betød jeg så solnedgangen henover Buenos Aires. Vejret var super skønt med klar himmel, så flottere solnedgang kunne ikke fås.

På færgen viste jeg allerede at jeg var på vej til Uruguay, da jeg allerede bemærkede uruguayernes tilbagelænethed og afslappethed. De drak alle deres mate te, også selvom det var godt varmt.

Colonia – den historiske del var ikķe ret stor, så man lærte det hurtigt at kende. Jeg startede allerede med at gå rundt i byen næste dag kl. halv 10. Her var byen endnu ikke stået op og turisterne var endnu ikke kommet til byen. Man kunne derfor gå i solen og nyde den friske brise og se på de historiske bygninger.

Den gamle bydel er nemlig portugisisk og er blevet markeret af UNESCO for dens bevaringsværdige bygninger. Colonia er nemlig Uruguays ældste by og blev grundlagt i 1680. Byen ligger desuden 177 km fra Montevideo. Jeg besluttede at tage på en ‘Walking tour’ gennem byen for at lære byens historie at kende. Turen startede ved byen oprindelige byport, som blev bygget for at beskytte sig mod spanierne.

Ligeledes kom vi forbi den kendte gade ‘Calle de los Suspiros’. Det var gaden for de prostituerede, ‘Suspiro’ betyder at trække vejret, deraf fik gaden således sit navn. Som man sagde så åndede søfolkene for kvinderne.

Dernæst kom vi forbi Bastionen, der ligge lige i retning mod Buenos Aires. Dernæst Det fine hvide fyrtårnet fra året 1857. Det ligger op af ruinerne fra et tidligere kloster. Ligeledes besøgte vi plazaen, hvor kirken ligger.

Fra plazaen kan man ligeledes skimte Buenos Aires i det fjerne.

Efter turen tog jeg sammen med en kvinde fra Mexico og en kvinde fra Buenos Aires ud at spise på en historisk restaurant Mesón de la Plaza.

Her fik vi lækre bøffer og så skulle man selvfølgelig smage Tannat rødvin, fordi særligt denne type vin skulle være den bedste fra egnen.

Dagen blev helt anderledes end regnet med. Netop dette er noget af det spændende ved at rejse. Man møder nye mennesker og får nye oplevelser. Vi endte med at leje en golfvogn og kørte ned af Strandvejen til Colonias nyere bydel.

Montevideo

Montevideo er en mindre hovedstad med lidt over 1,3 million indbyggere, så en noget mindre hovedstad sammenlignet med andre latinamerikanske hovedstæder. Her tog jeg kl. 10:30 på en ‘Free Walking tour’. Som tourguiden sagde, så tager Argentinerne til Uruguay, når der skal ro på dem, hvor Uruguayerne tager til Buenos Aires for at have en fest. Selvom der var næsten 30 graders varme, så drak guiden ligesom de fleste andre Urugayer alligevel varm Mate te.

Først og fremmest er Uruguay generelt unik for at have kontroversielle love; det eneste land i Sydamerika , hvor fri abort er tilladt, ligeledes er Marihuana helt legalt, dog kun for deres egen befolkning og de første sydamerikanske land, hvor ægteskab indgået mellem to af samme køn, er helt legalt.

‘Free Walking Tour’ startede fra uafhængighedspladsen, hvor der er et monument af José Artigas- personen, der hovedpersonen for Uruguays uafhængighed og neden under en mindesrum for lederen for uafhængighed. Fra plazaen kan man også se den karakteristiske bygning Palacio Salvo.

Herfra gik vi videre til næste stop – hvad der også er en særdeles vigtig del af deres identitet er fodbold. På gaden var der 2 tavler i jorden for at markerer de 2 gange Uruguay har vundet verdensmesterskaberne i Fodbold. Det er noget de er særlige stolte af!

Herefter gik vi videre til næste plads ‘Plaza de Constitución’, hvor der er et springvand. Dette springvand markerer deres konstitution. Men igen går tingene ikke for hurtige i dette land, for kunstneren havde bla. lavet stavefejl, men ingen havde tænkt på at rette op på fejlene trods springvandets historiske betydning. Ved pladsen lå ligeledes den store katedral, da vejret var ekstremt lummert, var det noget rart at komme ind i det kølige rum.

Sidste stop på turen blev ved Mercado del Puerto. Mercado del Puerto, Montevideo
Da Mercado del Puerto er bygget af engelske bygningskonstruktører med stålkonstruktioner støbt i Liverpool, UK. Det tog 3 år at færdiggøre byggeriet, og det blev indviet i 1868, på et tidspunkt hvor brugen af jernkonstruktioner i arkitektniske bygningsværker var noget relativt nyt, og først rigtigt kendt med Eiffeltårnet i Paris i 889.
Mercado del Puerto blev oprindelig bygget som marked for frugt, grønt og kød for alle de skibe der dengang anløb Montevideo’s havn. I dag er Mercado del Puerto hjemsted for en rækk restauranter, der serverer Uruguanske specialiteter samt specialbutikker for håndværksarbejder, og stedes oprindelse er gået lidt i glemmebogen.
Der er derfor også opstået en række anekdoter omkring stedets oprindelse. Et af disse, som min far har fået fortalte, er, at den oprindeligt var bygget som ny central togstation designet af selveste Eiffel. Historien er at stedet var bygget efter Eiffel’s tegninger, og han først kom til Montevideo i forbindelse med åbningen af banegården. Da så det først tog skal rulle ind på stationen, er historien så, at banegårdsbygningen viser sig for lav til toget, og at Eiffel øjeblikkeligt vente rundt, gik ned til havnen ogog første skib til Portsmouth for aldrig at vende tilbage.
Skæg historie, men Mercado del Puerto er altså som navnet antyder bygget som markedsplads for skibe der skulle proviantere mad, når de lagde til i Mondevideo.

Jeg spiste frokost på en af restauranterne og herefter bevægede jeg mig hen til Mirador Panoramico, hvor jeg tog elevatoren 22 etager op for at se udsigten over Montevideo og tage afsked med byen inden jeg skulle med bus og færge tilbage til Buenos Aires.

Santiago

Så er tiden i Santiago allerede gået. Den bestod på sightseeing og mange gensynsglæder med byen og bekendte.

La costanera Center

Vil man se, hvad blandt andet nogle af Santiagos 8 millioner borgere laver på en lørda\ng, skal man gå i dette kæmpemæssige center, der blandt andet ligger i Sydamerikas højeste bygning. Centeret vrimlede med mennesker og Haloween var allerede for dørene, men lidt pudsigt var der også gjort klar til jul.

Barrio Bellavista

Elsker man kunst, skal man gå rundt i dette område af Santiago. Her hvert gadehjørne fyldt med kunst. Ligeledes er dette sted man skal gå ud med utallige caféer og restauranter samt barer.

I dette område kan man besøge ‘La Chascona’ – et af den berømte chilenske poet Pablo Nerudas huse. Jeg har tidligere besøgt husene på Isla Negra og i Valparaiso. Man får en lydguide og går rundt i alle værelserne og studere alle tingene, der hver især bærer en historie. Hjemmet bar præg af, at han var optaget af alle verdens kulturer og tingene i hjemmet var hentet på en af hans utallige rejser. Desværre må man ikke tage billeder inde i museet.

Museo de la Memoria y los Derechos humanos

Er man interesseret i Chiles barske historie, skal man besøge dette mindemuseum samt museum for menneskerettigheder. Her er en flere etagers historie om Pinocheregimet og dets barske fortællinger om tortur og mennskeforsvindelse. På øverste etage fortælles, der om det fri valg og Chiles historie ud af Pinochetregimet.

Nedenfor ses mindevæggen for alle ofrene.

Ligeledes stødte man her på en gammel protest plakat fra DK.

La moneda

Ligeledes smuttede vi forbi regeringsbygning, som var stedet, der blev bombet og ødelægges delvist under militærkuppet. Militæret myrder og Pinochet kom til magten i 1973 støttet af USA. Intil 1990 sad han på regeringsposten og Chile var i denne periode et diktatur samfund.

Reencuentros – genforeningen

Ligeledes mødte jeg med en god veninde i Chile og sammen tog vi på museer og sightseeing rundt i byen. Desuden smuttede jeg en tur, forbi den bedre del af Santiago for at møde min værtsøster og nu se, hvor hun er flyttet hen.

Lima

Så er dage i Lima allerede gået.

Første dag var vi rundt at se Miraflores som er bydelen, hvor vi boede. Vi besøgte Huaca Pucllana, som er en kæmpe precolumbiansk pyramide. Her fik vi en times rundvisning.

Dernæst gik vi på vej tilbage igennem Inkamarkederne. Vi spiste frokost i nærheden af en park og gik efterfølgende ned mod vandet. På vej derned blev vi mødt af mange i byen, der vandrede med deres surfbræt efter en tur i bølgerne. Dernæst gik vi ned langs kysten beundrede surferne og alle de der paraglidede over hovedet på os. Vi gik op igen og gik igennem Parque del Amor, hvor alle kæresteparrene beundrede udsigten. Vi satte os selv for at nyde udsigten – det skulle vi aldrig have gjort. Lige pludselig kom, der to musikere med deres guitarer og spillede musik og sang en spansk romantisk sang for os. Da vi troede det var slut, så skulle vi lige have endnu en kærlighedssang, men på engelsk denne gang. Vi fik bestemt hele Parque del Amor oplevelsen.

Om aftenen tog vi hen til “Circuito Magico del Agua” – en park med springvand, der lå lige ved stadion. Her spiste vi aftensmad ved et gadekøkken og fik vores første Pisco Sour. Herefter kl. 21:30 startede det store springvandsshow. Vi betalte kun 4 soles for indgang. Forestillingen varede en halv times tid og der var lysbilleder fra Peru.

Næste dag mødtes jeg med min far. Han var i Lima for business. Vi tog ned til Downtown for at se Plaza Mayor. Det var dog spærret af, da vi var i valgperioden. Der skulle formentlig være demonstration (Vandkanonerne var stillet frem). Rundt om i Lima blev der spillet høj musik og holdt taler af kandidater ovs.

Vi besøgte ligeledes “Convento de Santo Domingo”. En smuk bygning samt have.

Vi tog tilbage til Miraflores og spiste frokost på Punto Azul. En velbesøgt restaurant med 40 min ventetid, men det hele værd. Der fik vi lækker Ceviche, krabbekage og fiskesuppe. Vi prøve Chincha Morada, som er en traditionel peruviansk drik, der er lavet af lilla majs deraf farven og navnet.

Om aften spiste vi i shoppingcenteret Larcomar med udsigt over havet. Her fik vi ostegratineret muslinger, sushi, Pisco Sour og lækker dessert.

I dag fra formiddagen besøgte jeg Amano Pre-Columbian Textile Museum. Museet åbnede første gang i 1964 og blev startet af den Japanske buisnessmand Yoshitaro Amano, der var faldet over alle disse efterladte skulpturer og tekstiler, som gravrøver ikke ville have med sig. Det var super smukke tekstiler og ting, der blev udstillet. Jeg kunne ikke selv undgå at blive inspireret til fremtidige projekter.

Ved 13-tiden tog vi en bus til Paracas. Her fik vi en meget luksuriøs bus, ja mere end flyveren hertil. Følg med i vores eventyr langs Perus kyst i retning mod Cusco.